En af de omkostninger som de fleste virksomheder først og fremmest skærer ned på i krisetider er HR- udvikling og lederudvikling. Det kunne derfor være aktuelt at stille sig spørgsmålet:
Er det virkelig nødvendigt at bruge så meget energi og tid på at udvikle ledernes færdigheder?
Ja, fordi det dybest set handler om at udnytte organisationens ekspertise måske specielt i en krisetid, og det kræver ledelse og stadig udvikling af virksomhedens kompetencer.
Hvorfor tale om begrebet ekspertise? Bliver danske medarbejderes ressourcer og ekspertise ikke nyttiggjort godt nok?
Jo måske, men ekspertise kommer kun til fuld udfoldelse, når de optimale vilkår er til stede.
Derfor er der brug for at virksomhedsledere er i stand til at tilvejebringe og vedligeholde gunstige vilkår og god ledelse. Ekspertise kan være begrænset til at medarbejderne gør det, de plejer at gøre, men ikke nødvendigvis i fuld overensstemmelse med virksomhedens strategi. Derfor er der brug for ledelse til at sikre, at medarbejderne ikke bare løser opgaverne rigtigt, men at de også prioriterer og løser de rigtige opgaver.
Medarbejderens ekspertise kommer først til fuld udfoldelse, når vilkårene er tilpasset individuelt i forhold til den enkelte medarbejder.
Den enkelte virksomheds eksistens og overlevelse er stærkt knyttet til nyttiggørelsen af hver enkelt medarbejders ressourcer og omstillingsevne.
Danske virksomheders konkurrenceevne afhænger i modsætning til tidligere årtier af produktion af Know How, i denne sammenhæng kaldet ekspertise. En virksomheds samlede ekspertise kan derfor udtrykkes som summen af medarbejdernes viden, færdigheder, meninger og holdninger. Det er således ikke tilstrækkeligt at konstatere, at den nødvendige ekspertise er til stede i organisationen – den må også manifestere sig i koordinerede handlinger, som fører til opfyldelse af virksomhedens strategiske mål.
Bliver denne interesse delt af medarbejdere i succesfulde danske virksomheder?
Ja, det gør den vel som hovedregel, ikke mindst set i lyset af den nuværende situation med en stigende ledighed af uudnyttet ledig arbejdskraft. Alle, som har en uddannelse – en ekspertise – er tilbøjelige til at finde en stor del af deres identitet i virksomheden. Et job, som giver anledning til, at medarbejderen kan bruge sin ekspertise (her især uddannelse og kernekompetencer) vil styrke identifikationen og selv være kilde til identitet. Men enhver virksomhed bør være opmærksom på spørgsmålet om den pågældende virksomhedskultur understøtter og forstærker den ansattes identifikation med virksomheden. At gøre nytte er i sig selv en værdi for de fleste. Men først når den bliver knyttet til virksomhedens strategi kan det skabe positiv synergi i en kriseramt virksomhed og dermed øge virksomhedens konkurrenceevne.
Men betingelserne for, at medarbejdernes ekspertise virkelig udfolder sig i overensstemmelse med virksomhedens strategi stiller store krav til virksomhedens ledere på alle niveauer.
For at kunne løse denne ledelsesopgave må lederen frem for sine medarbejdere, også besidde overblik over medarbejdernes kernekompetencer. Lederen må altså kende den enkelte medarbejders faglige individuelle ekspertise og funktionsbetingelser så godt, at han/hun kan samordne og på denne måde skabe vilkår for, at medarbejdernes ekspertise nyttiggøres optimalt.
Har ledere overhovedet de nødvendige færdigheder og/eller den nødvendige tillid til sig selv og til medarbejderne?
Det er selvfølgelig meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men de fleste mennesker har - måske uden at ane det – iboende forudsætninger for at udøve god ledelse i mange forskellige situationer, deriblandt også under konkurrencevilkår affødt af finanskrisen.
Men for at udvikle danske virksomhedernes evne til at overleve i en krisetid er det overordentlig vigtigt at HR og lederudvikling får tilstrækkelig opmærksomhed. Måske er det i virkeligheden under den nuværende lavkonjuktur, som markedet er præget af, at danske virksomhedsledere skal vise mod og fortsat investere i ledernes og medarbejdernes kompetenceudvikling. I hvert fald, hvis Danmark skal øge sin konkurrenceevne på videnområdet overfor udenlandske markeders industriproduktion, der i høj grad er præget af billig arbejdskraft i f.eks. Østeuropa og Asien.
